Menu ved hold 1  061099

        Kylling i cremet sauce
        med rødvin og appelsin

                1 kylling (1,4-1,5 kg )
                2 spsk olie
                4 små rødløg
                1 appelsin
 
                       sauce:

                       1 løg
                       1 fed hvidløg
                       ½ flaske rødvin
                       ½ l purerede tomater
                       1-2 chili
                       1 spsk tomatkoncentrat
                       1/4 l piskefløde
                       salt
 
                       Hver kylling deles i 8 dele.

  •           Brunes godt i olie på en pande eller gryde.
  •           Drysses med salt og tages op.
  •           Noget af fedtet hældes fra.
  •           De røde løg pilles og svitses i gryden og tages op.
  •           Løg og hvidløg hakkes og svitses i gryden uden at tage farve.
  •           Rødvinen tilsættes og koges uden låg, ind til det halve ca. 15 min.
  •           De øvrige ingredienser tilsættes, og saucen koges op under omrøring.
  •           Kylling og løg kommes i gryden, og retten simrer i ca. 30 min.- under låg.
  •           Appelsinen skæres i tern og tilsættes ca. 10 før retten er klar.
  •           Chilien koges med hel og tages op, når saucen er stærk nok.
  •           Her må man smage sig frem.
  •           Saucen smages til med salt.
  •     Små bagte kartofler

             1½ kg små, faste kartofler
             1 liter vand
             1 tsk groft salt
             50 g smør
             2 tsk groft salt
             peber

             Vask kartoflerne grundigt og del dem halve. Kom kartoflerne i kogende vand tilsat salt
             og kog  dem  ved svag varme og under låg i ca. 3 min. Hæld vandet fra kartoflerne og
             damp dem tørre. Tilsæt smør og krydderier og vend rund, så det bliver godt blandet.
             Fordel kartoflerne på en plade med bagepapir og bag dem midt i ovnen, til de er gyldne.

     
       Brownies med
       æble og karamelglasur
     
             200 g smør
            225 g god mørk chokolade
            3 æg
            2 dl ( 180 g sukker )
            1 ¼ dl( 75 g ) hvedemel
            2 æble
            1 tsk stødt kardemomme
     

           Glasur:

          50 g smør
          1 dl ( 60 g ) farin eller rørsukker
          2 spsk piskefløde

           Lige før servering:

    • Kagen skæres ud i 12 firkanter og sættes på desserttallerkner.
    • Alle ingredienser til glasuren koges sammen i en tykbundet gryde i ca. 2 min.
    • Glasuren dryppes/hældes over den kolde kage i en tynd stråle.
    • Serveres med flødeskum.
     
           Tilberedning:
    • Smørret smeltes i en tykbundet gryde.
    • Chokoladen knækkes i mindre stykker og smeltes i smørret.
    • Æg og sukker piskes godt.
    • Hvedemelet vendes i.
    • Chokolade og smør røres i.
    • Dejen hældes i en smurt lille bradepande ( 20 x 30 cm ).
    • Æblerne skrælles og skæres i 1½ cm store tern.
    • Æbleternene blandes med kardemomme.
    • Æbleternene fordeles i dejen.
    • Bagetid: Ca. 35 min. midt i ovnen ved 200°

    • Kagen afkøles og kan opbevares i køleskab et par dage.