LØGSUPPE MED OSTEBRØD  

Fremgangsmåde:

Løgene pilles, skæres i tynde skiver og svitses i smør. Vandet tilsættes sammen med krydderier og bouillonterningerne. Det hele koger få minutter, til løgene er møre. - Suppen anrettes i 4 portionsskåle, som dækkes med en skive smørsmurt franskbrød og drysses med revet ost. Gratineres hurtigt i varm ovn ved 225°. Serveres straks.

 

Der anvendes til 4 personer:

·        2 store zittauerløg (ca. 200 g)                                                                          

·        50 g smør

·        1 liter vand

·        1/2 tsk. groft salt

·        friskkværnet hvid peber

·        2-3 grønsagsbouillonterninger

·        4 skiver franskbrød (ca. 125 g)

·        25 g smør

·        100 g revet Danbo ost 45+ (25%)

 

WIENERSCHNITZEL

Fremgangsmåde:

Arbejdstid, ca. 15 minutter + stegetid

1 : Bank kalveschnitzlerne, så de bliver ensartet tynde, men aldrig så tynde at der går hul.

2 : Pisk ægget sammen i en dyb tallerken og vend schnitzlerne heri.

3 : Vend herefter schnitzlerne i salt og peberblandet rasp og læg dem på et spækbræt 5 minutter så         paneringen når at sætte sig.

4 : Lad smør bruse af på en pande, men læg højst to schnitzler på ad gangen, ellers daler     temperaturen for meget og resultatet forringes. Steg schnitzlerne 3-4 minutter på hver side ved jævn   varm. Er varmen for stærk, er paneringen brun og sprød før indholdet er stegt, er varmen for lav, bliver paneringen klæg af at suge fedtstof, uden at kødet er stegt nok.

5 : Lad schnitzlerne hvile et par minutter på et varmt fad, læg herefter citronskiver på schnitzlerne - og oven på citronskiven lægges ansjosfilet og kapers. Brasekartofler er klassisk tilbehør til denne ret.


Der anvendes : Til 4 personer

·        4 skiver kalvefileter eller inderlår, højst 1 cm. tykke

·        1 æg

·        1 dl rasp

·        fint salt og hvid peber

·        Smør (til stegning)

 

Pynt & Tilbehør

·        Citronskiver

·        Kapers

·        Ansjosfilet'er

·        Kartofler

·        Ærter

·        Smørsovs

 

ØSTRISK KVARKTÆRTE

Fremgangsmåde:

Æg og sukker piskes godt sammen,

Kvarken røres i.

Salt, citronskal og citronsaft, vanilje, og mandler tilsættes.

Den stiv piskede fløde og melet blandes forsigtigt i.

Dejen hældes op i en smurt rasp strøet spring form.

Bagetid: ca. 1 time ved 175 grader C.

Tærten anrettes med kiwifrugter og spises kold.

 

Der anvendes : Til 4-6 personer

·        3 æg

·        150 gram sukker (1¾  dl)

·        1 knsp salt

·        2 bæger kvark 5% (400g)

·        1 tsk. reven citronskal

·        1 spsk. citronsaft

·        Korn af ¼ stang vanilje eller ½ tsk. vanillesukker

·        50 gram smuttede, hakkede mandler

·        2 dl piskefløde

·        60 gram (1 dl) mel

·        2 spsk. rasp til formen

 

KØREPLAN

·        Spisetid: 19.45

·        Prioritering:

o        Desserten forberedes og sættes i ovn kl. 18.40

o        Kartofler skrælles og koges

o        Suppen tilberedes.

o        Hovedretten forberedes inkl. brasning af kartofler

o        Suppen klar til  gratinering i ovn kl. 19.35. (Portionsanrettet)

o        Dessert ud af ovn og i fryser 19.40

o        Forret kl. 1945

o        Snitzlerne steges, ærter koges, maden serveres

o        Hovedret

o        Dessert ud af fryser, pyntes med kiwi frugter

o        Dessert

o        Oprydning 22.00